Siden sidst på syfronten - del 1



Indlægget her bliver et gensyn med en gammel kending. En rigtig gammel kending. Eller en gammel kending i nye klæder.

Tilbage i 2010 påbegyndte jeg et patchworktæppe af sekskanter. Jeg skrev en del indlæg om projektet. En periode arbejdede jeg så ihærdigt, at et par fingre blev både hudløse og følelsesløse. Siden da er der ikke sket en skid i 8 år, for at være ærlig.

Med hjælp fra flere indlæg, lykkedes det, at få byttet mig til en masse forskellige små stykker stof. Så måske nogle af jer kan kende jeres stofstykker i tæppet?

Siden 2010 har tæppet levet en halvfærdig tilværelse, indtil jeg sidste år gik skammens gang til min trækasse med tæpper i og fik gravet det halvfærdige projekt frem. Min egen standart for syprojekter siden 2010 har åbenbart ændret sig. Måske er jeg blevet mere kritisk med årene. De gamle syninger måtte i hvert fald sprættes op og alle sekskanter syes sammen på ny. En helveds til arbejde, for at være helt ærlig. Men jeg vil aldrig være blevet tilfreds med det oprindelige arbejde.

Så nu 9 år efter at være blevet påbegyndt, kan jeg endelig præsentere jer for the one and only sekskantstæppe. Jeg gør det helt sikkert aldrig igen, syer et tæppe af denne slags!

Skulle du havde fået lyst til at følge tæppets historie tilbage til bloggens yngre år, kan du ved at klikke her se indlæggene tagget med emneordet patchwork.

Et sidste luftkys og svært farvel



Jeg elsker dig, sagde jeg til min far, inden han forlod mig, efter at have kørt mig hjem tirsdag aften. Han stoppede bilen ude foran mit køkkenvindue, vinkede og sendte et stort luftkys. Onsdag morgen vågnede han aldrig. 59 år. Død af hjertestop mens han sov natten mellem d. 14. og 15. november 2018.

Flere af jer har spurgt til, hvorfor her har været så stille så længe. Veninder, familie og kollegaer, som ved hvor meget bloggen her betyder for mig, har kærligt puffet til mig og spurgt, om jeg nu ikke snart skulle i gang igen. Det har været min mening hele tiden. Men sådanne hændelser tager den tid, det tager, at komme videre fra. Og hastværk er lastværk, som flere af jer rigtig nok har skrevet til mig de seneste måneder.

Instagram har jeg ikke benyttet så længe, hvor bloggen her modsat har været min form for kreative dagbog i vel snart 10 år. Istandsættelse af møbler, storskraldsrov og mange andre kreative projekter har været min og min fars ting - vores ting. Rigtig mange timer har vi brugt på at save, male, skære porcelæn, fuge og udtænke alverdens projekter. Jeg fik ideerne. Han havde overblikket og stod for alt det hårde arbejde. Hans prinsesse fik lov at klare alle de ufarlige ting, slibe, vælge maling, male og tage billederne til bloggen undervejs, når han havde opstillet projekterne på det rigtige spot i det rigtige lys.

Så at skrive det her indlæg her blandt 10 års indlæg om vores genbrugseventyr har krævet lidt tilløb. Et stort tilløb for at være ærlig. Nu er jeg i gang igen. Det er trods alt blevet til flere kreative projekter på egen hånd de seneste måneder uden min fars uundværlige hjælp, som jeg påtænker at dele med jeg her i løbet af de kommende uger.

Jeg har indledt mit indlæg med billeder af vores sidste fælles projekt, som har fået en helt særlig betydning for mig. Mit mintgrønne karlekammerskab, som jeg har ønsket mig i mange år. Klunset til storskrald, rullet hjem på trillebør og nænsomt istandsat primært af min far. Skabet og minderne kan ingen heldigvis tage fra mig.

Hvis du har lyst til at læse serien af indlæg om istandsættelsen af mit skab, som min far i øvrigt døbte Victor (efter den tidligere ejer, som havde stillet skabet til udsmidning), har jeg samlet dem her:

Indlæg 1: They see me rollin - når man ruller tungt fra morgenstunden!
Indlæg 2: Curlingbarnets bekendelser: Når arbejdet skrider fremad mens man ikke er hjemme
Indlæg 3: Karlekammerskab: Fra brunt skrald til mintgrøn herlighed

Sommerens hæklerier sælges: Hæklede candycanes til ophæng




Jeg har tidligere vist dem frem - nu er de færdige og klar til salg. Hæklede candycanes til ophæng. Kan bruges til juletræet, værtindegave til jul eller sokkegave. Leveres hvis ønsket i celofanposer. Hæklet af akryl og bomuldsgarn. Måler mellem ca. 14 og 16 cm i højden.

1 styk = 25 kr + porto
3 styk = 60 kr + porto

Jeg har i alt lavet 28 styks - først til mølle gælder. Er du interesseret, så skriv en kommentar eller send en mail til genbrugbliverguld@hotmail.com.

Jul på forskud: Julesokker sælges



Jeg har taget lidt forskud på julen og begået en række julesokker af forskellig art her i de varme sommermåneder. Alle sokkerne er omkring 50 centimeter høje fra tåspids til top. De er også forede alle sammen. Patchworksokkerne sælges for 225,- plus porto (der er en rød mere på vej). De resterende sokker sælges for 150,- plus porto.

Hvis en sok har interesse, kan du sende mig en mail på genbrugblirguld@hotmail.com.

Hvis du også vil strikke karklude

Jeg har tidligere postet både billeder af strikkede karklude samt en del vejledninger/DIYs her på bloggen. Men nu får jeg forespørgsler på, hvordan jeg strikker mine karklude. Jeg er stadig ret ny i strikkeriets verden, så jeg er ikke helt der endnu, hvor jeg tør kaste mig ud i at lave en strikke diy.

Til gengæld har jeg fundet følgende vejledningen, som næsten resulterer i strikkede karklude magen til mine. Eneste forskel er, at jeg slår 77 masker og ikke kun 65 op. Ligesom i opskriften har jeg en kant på 4 masker, som jeg strikker ret på alle pinde.

Link: Diy: Strikket karklud på bloggen www.bygj.dk



Fødselsdagskort



August og september er store fødselsdagsmåned her i husstanden, så jeg har brugt nogle feriedage på at få fremstillet et par fødselsdagskort. Fra tid til anden gemmer jeg pap- og papiremballage i fine farver eller med flotte mønstre. Mange gange kan det bruges til kort helt på lige fod med dyrt indkøbte hobbyting.

Den hvide kasse i det ene boxkort er lavet af hvidt karton fra bagsiden på en A4 blok mens det blåmønstrede papir på boxkortet med den gule kat forrest er et lille stykke af indersiden af en rudekuvert.

Næste projekt er en brunt og grønt boxkort med koalaer. For at få kassen i en brunlig nuance, tænker jeg at bruge indersiden af en mælkekarton kombineret med brunt pap fra Søstrene Grene emballage. To be continued!