Siden sidst på strikkefronten - en helt ny front



Tænk engang at jeg skulle komme til at skrive et indlæg om en strikket beklædningsgenstand. Jeg har strikket små ting. Karklude, babyveste m.m. - I har set det i flere af mine indlæg. Men at strikke en beklædningsgenstand, som jeg selv kan passe, havde virket som utopi bare for 1 år siden.

Ikke desto mindre er det, hvad der skete sidste år. Jeg fik strikket en sorbet cardigan (opskrift af Mille Fryd Knitwear) til mig selv. Jeg endte med at forstå en strikkeopskrift og få en sådan omsat til en fysisk cardigan. Og den passer imponerende nok. I var med i alle forberedelserne op til og alle øvelserne i form af karklude og babyvest. Men jeg fik aldrig vist billederne frem. Dem får I her lidt forsinket.

Inden jeg selv kastede mig ud i projektet, søgte jeg internettet tyndt for billeder af sorbet cardigans med navnene på de anvendte slags garn. Skulle det have interesse, har jeg til min cardigan brugt følgende farver Filcolana Tilia garn: Winter Peach, Peach Blossom, Cranberry, Begonia Pink, Sakura og Natural White.

Må dette indlæg tjene som en reminder om, at man rent faktisk kan, hvad man vil (inden for rimelighedens grænser, dog)!

2 kommentarer:

  1. Den er simpelthen så fin! Godt gået!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og tak. Jeg har fået mod på mere og går og summer over, hvad næste projekt skal være ;-)

      Slet