Vallensbæk Kaktusgartneri - mekka for kaktuselskere










Når jeg ikke pusler om mine blomster på altanen, kaster jeg min kærlighed og grønne fingre over min kaktussamling. Jeg har en hel del efterhånden. Det meste af tiden bor de i et stort sydvendt vindue eller i min lyse stue, så de får tilpas med sol uden at blive brændt af.

For et par år siden fik jeg den fineste lille kaktus med de flotteste røde og orange blomster. Desværre havde den uldlus og døde hurtigt. Jeg har siden ønsket mig at få den artsbestemt, så jeg kunne finde mig en ny. I dag lykkedes det til min store begejstring!

Min mor opdagede for nogle måneder siden hos AOF, at man kunne købe billetter til besøg og foredrag i Vallensbæk Kaktusgartneri. 2 billetter blev købt. I dag var dagen, hvor de endelig kunne indløses.

Vallensbæk Kaktusgartneri viste sig at være et kæmpe drivhus kun med kaktus og sukkulenter. Alverdens slags i alverdens størrelser. Fra store flamingobakker med nysåede små eksemplarer til de klassiske meter høje søjlekaktus. Jeg har aldrig set så mange kaktus på én gang.

Næsten alle kaktus i drivhuset er til salg. Imponerende nok kom jeg "kun" hjem med 5 eksemplarer inkl. erstatningen for min lille favoritkaktus, som uldlusene desværre fik gjort kål på. Mon ikke, at de 5 nye kaktus i samlingen får deres eget blogindlæg, når jeg får nusset lidt om dem og fundet passende potter.

Skulle man ramme området omkring Vallensbæk, vil jeg klart anbefale et besøg. Man kan ringe på forhånd og så kigge forbi. Ud over at alle kaktus er yderst rimelige prismæssigt og har navnesedler i - eller kan få det ved kassen, er der rigtig mange gode råd at få om pasning. Og ikke mindst vejledning ift. ideelle levesteder i boligen for hver enkelt kaktus. Jeg blev selv meget klogere på mine 5 indkøb.

Kort om genbrug

Det blæsende våde vejr er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu er der nemlig igen fødselsdagskort på mit lille lager. Der går altså flere fødselsdagskort til på et år, end man måske lige skulle tro. Flere af jer har spurgt, hvad jeg bruger mine kort til. Svaret er, at jeg udelukkende selv bruger af dem til netop fødselsdage og andre festlige lejligheder. Vel og mærke kun hvis jeg ved, at modtagerne sætter pris på hjemmelavede kort.

Ud over de 3 viste kort, har jeg lavet forarbejdet til et par kort mere. Blandt andet er det ved at låne en venindes dies lykkedes mig at få lavet små søde papkasser ud af gemt Søstrene Grene emballage. Desuden har jeg fået en håndfuld neonfarvede tøjmærker fra H&M, som jeg også er ved at tænke ind i et kort. 

At lave kort behøver ikke at være dyrt i materialer eller kræve, at man køber en masse ting fra nye af. Personligt når jeg rigtig langt med pap og papir fra diverse emballage. Meget af mit farvede karton (bl.a. det grønne brugt til kirsebærkortet) er gamle sagsmapper fra en bank, som skulle smides ud. Mange af mine korts baggrund er desuden udgjort af indersiden af brugte kurverter, papirslikposer eller lignende. Det gælder bl.a. følgende af mine tidligere kort:

Boxkortet øverst til venstre og bikortet til højre er begge beklædt med blåmønstret kuvertinderside. Rensdyrkortet har fået et lag rød/hvid stribet slikpose, ligesom de brune firkanter er papemballage fra Søstrene Grene. Julemandskortet nederst til venstre med snefnug er bygget op omkring et rødstribet papstykke fra et iphoneprodukt. Og sidst men ikke mindst indgår grøn kuvertinderside med bladmønster i både koalakortet og pindsvinekortet nederst på billedet ovenfor.

I min glaskuppel


I august viste jeg nogle små papirtræer og en vandmølle frem her på bloggen. Inspireret af enormt dygtige og inspirerende @liyu.lin.tw har jeg længe haft lyst til at indrette en miniatureverden i en glaskuppel.

Link: Besøg @liyu.lin.tw på Instagram

Min søster har været så sød at finde mig en større glaskuppel på DBA, som jeg nu har fået malet hvid. I dag har jeg så fået lavet omgivelserne til træerne og vandmøllen. Efter at have samlet alle delene, er jeg kommet frem til, at der også skal være en bådebro samt en mølle. Så nu har jeg en god undskyldning for at bruge nogle flere timer med lim, saks og papir.

Læs mit tidligere blogindlæg: Forsøg med miniatureverden i papir

Siden sidst - farverige loppefund

Op til, at jeg fik samlet kræfter til at skrive det svære indlæg om min fars pludselige død, havde jeg det indtryk, at jeg havde fundet rigtig mange fine og farverige loppefund i de måneder, hvor jeg ikke havde været aktiv "herinde". Det er siden gået op for mig, at jeg nok nærmere har fået rigtig mange fine loppefund foræret.

Som billedet ovenfor viser, er min lotussamling vokset imponerende. Jeg fik en masse porcelæn i både fødselsdagsgave og julegave. Jeg har i mange år ønsket mig brugte ting i gave. Men i år var ligesom året, hvor ønskerne blev efterkommet. Sammen med porcelænet fik jeg også en udgået brugt gul Kähler Omagio vase.

Ellers har jeg selv haft fundet dåser, dynebetræk og påskeæg. Lidt med godt!

Når man har tæpper nok men gerne vil hækle flere



Jeg er efterhånden nået til den konklusion, at jeg har tæpper nok. Det gælder både hæklede tæpper og patchworktæpper. Men hvad gør man så, når de er så hyggelige at lave? Særligt her i de kolde måneder med mørke aftner og mørke togture hjem efter arbejde er der altså hyggeligt at have lidt at nørkle med.

Min løsning er blevet, at jeg laver tæpper til min lokale Røde Kors butik. De får solgt rigtig mange tæpper i deres butik og sender også en del tæpper ud i verden som en del af nødhjælpspakker. Inden længe får de forhåbentlig også solgt tæppet her.

Tæppet her fik jeg afleveret klar til salg i går. Min søster har forvandlet en masse farverige garnrester til cirkler, som jeg har kunne hækle til sekskanter og sy sammen i løbet af de seneste uger. Vi er blevet så glade for samarbejdet, er vi har kastet os over endnu et tæppe af samme slags. Så om et par måneder skulle I gerne få et indlæg mere!

Siden sidst på strikkefronten - en helt ny front



Tænk engang at jeg skulle komme til at skrive et indlæg om en strikket beklædningsgenstand. Jeg har strikket små ting. Karklude, babyveste m.m. - I har set det i flere af mine indlæg. Men at strikke en beklædningsgenstand, som jeg selv kan passe, havde virket som utopi bare for 1 år siden.

Ikke desto mindre er det, hvad der skete sidste år. Jeg fik strikket en sorbet cardigan (opskrift af Mille Fryd Knitwear) til mig selv. Jeg endte med at forstå en strikkeopskrift og få en sådan omsat til en fysisk cardigan. Og den passer imponerende nok. I var med i alle forberedelserne op til og alle øvelserne i form af karklude og babyvest. Men jeg fik aldrig vist billederne frem. Dem får I her lidt forsinket.

Inden jeg selv kastede mig ud i projektet, søgte jeg internettet tyndt for billeder af sorbet cardigans med navnene på de anvendte slags garn. Skulle det have interesse, har jeg til min cardigan brugt følgende farver Filcolana Tilia garn: Winter Peach, Peach Blossom, Cranberry, Begonia Pink, Sakura og Natural White.

Må dette indlæg tjene som en reminder om, at man rent faktisk kan, hvad man vil (inden for rimelighedens grænser, dog)!